Jørgen Løvgren skriver om turneringen:

Mange har nok bemærket via DSU's hjemmeside, at Preben (min storebror) og jeg har deltaget i Senior-EM for hold i +65-gruppen. Det var på et sammenbragt hold ved navn Roskilde-Skive, idet de to øvrige deltagere, Claes Løfgren og Morten Fabrin, kommer fra Skive Skakklub. Begge har bopæl på øen Fur i Limfjorden, men Morten er dog i gang med at flytte teltpælene til Københavnsområdet og har nu meldt sig ind i Skakforeningen Odysseus. 

 

Turneringen foregik på øen Losinj i Kroatien. Der ligger en del ret store øer i Adriaterhavet syd for Rijeka, og Losinj er en af disse. Flyforbindelserne ned til området er ikke de allerbedste, så holdkaptajn Morten foreslog, at vi kørte derned i bil, og han ville gerne stille sin store og solide Volvo til rådighed. Morten havde gjort et stort forarbejde med at tilrettelægge turen, og mandag d. 16. september startede vi så på den ca. 1.600 km lange tur derned. Det gik via Gedser - Rostock, og med en overnatning i det sydlige Tyskland efter en lang køredag. Næste dag gik det så videre gennem Østrig og Slovenien til Kroatien, hvor vi via bl.a. broer og en kort færgetur nåede frem til vores hotel først på aftenen.

 

Vi boede på det firestjernede Hotel Vespera i nogle dejlige værelser (dobbeltværelse som enkeltværelse) og med stor balkon med udsigt ned mod Adriaterhavet. Her havde vi så et luksusliv i 10 dage med helpension inkluderet, dvs. overdådig buffet tre gange om dagen. Spillestedet var få minutters gang derfra på Hotel Aurora, som var et nogenlunde tilsvarende hotel. Klimaet dernede var fint. Det svingede lidt fra dag til dag, men for det meste var det behageligt stuetemperatur-vejr.

 

Optakten til turneringen virkede noget kaotisk fra arrangørernes side, men da den først var i gang, forløb det ganske udmærket med afviklingen. Vi havde regnet med, at vi i 1. runde skulle møde det topseedede hold fra Rusland, men et hold havde trukket sig, og det bevirkede, at vi i stedet kom til at møde det andenseedede hold fra Finland. Det var ligeledes en meget stærk modstander med GM Rantanen og GM Westerinen i spidsen, og vi tabte da også kampen med 0,5 - 3,5.

 

Jeg blev dagens helt, idet jeg på 2. bræt spillede remis mod GM Westerinen. Jeg havde sort, og det blev spansk, hvor jeg spillede mit sædvanlige Berliner-forsvar. Det var jeg tilsyneladende bedre hjemme i, end han var. Jeg fik i hvert fald uden større besvær udlignet, og på et tidspunkt endda en lille fordel. Efter en del afbytninger endte det i et slutspil med løber og lige mange bønder, hvor han havde en lillebitte fordel. Han skulle selvfølgelig lige teste, om jeg ville dumme mig på en eller anden måde, men efter 48 træk indså han, at der ikke var mere at komme efter. Det var bare helt dødt remis. Det er ikke hver dag, at man spiiler lige op med en stormester, men jeg følte egentlig ikke, at jeg havde præsteret noget specielt, for det gik næsten for nemt med at opnå den remis! Jeg havde nok følt større begejstring, hvis det havde været efter et kompliceret og dramatisk parti.

 

Westerinen er nu  75 år, og det må nok konstateres, at han Ikke længere har fordums styrke, som da han fx blev delt vinder af Roskilde Skakklubs 70-års jubilæumsturnering i 1978. Turneringen i Kroatien blev i hvert fald ikke særlig vellykket for ham. De første seks runder vandt han ikke et eneste parti og måtte også inkassere et nederlag mod Rusland. Mod slutningen fik han rettet lidt op på det med et par gevinster, således at det ikke blev den rene elendighed. Han score blev dermed 5/9. 

 

2. runde var også bemærkelsesværdig, idet vi mødte det andet danske hold, SK 2012, som vi slog med hele 4 - 0, godt hjulpet på vej af et par grove fejl. Det gav os selvfølgelig håneretten, hvilket jeg dog synes, at vi håndterede på meget sober vis. Vi er ikke helt sikre på, at det samme havde været tilfældet, hvis det var gået den modsatte vej!

 

Jeg skal ikke gennemgå hele turneringen i detaljer, da meget jo allerede har været omtalt i beretningerne fra turneringen på DSU's hjemmeside. Vi var seedet som nr. 10 af de 16 hold, men endte som nr. 8, hvilket må siges at være et godkendt resultat. Vi var efter 6. runde helt oppe som nr. 5, hvilket bevirkede, at vi så kom til at møde både Rusland og Sverige, hvor vi i begge tilfælde tabte 0 - 4. Heldigvis kunne vi så i sidste runde revanchere os med en tilsvarende sejr mod Irland.

 

På det svære 1. bræt måtte Claes nøjes med 3/9. Han startede ellers udmærket i de første 4 runder, bl.a. en gevinst med sort mod Jens Kølbæk, men tabte derefter 4 partier på stribe, og i flere af disse kom han skidt fra åbningen. Preben lavede 4,5/9 på 3. bræt, hvilket han ikke var helt tilfreds med. Han ærgrer sig stadig over, at han i partiet mod IM Zhelnin (Rusland) overså et træk, der kunne have givet afgørende fordel, og i stedet fik lavet en dum fejl, der kostede partiet. Morten scorede på fjerde bræt også 4,5/9. Han var heller ikke helt tilfreds, idet et par af hans remispartier burde være omsat til gevinst.

 

Jeg selv spillede en god turnering på 2. bræt og blev holdets topscorer med 5,5/9. Jeg vandt alle mine fire partier mod lavere ratede spillere. Her var jeg i et enkelt parti lidt heldig, idet jeg i en yderst kompliceret stilling et kort øjeblik stod til tab, men min modstander var i tidnød og forspildte sine muligheder. Derudover spilles jeg tre meget regulære remis'er mod højere ratede modstandere, hvor en af dem  som nævnt var GM Westerinen. Mine to tabspartier var mod hhv. IM Kalegin (Rusland) og IM Wahlbom (Sverige), hvor jeg var tættest på udbytte mod sidstnævnte.

 

Det er værd at nævne, at jeg kom godt fra åbningerne i alle mine partier, bl.a. takket være gode forberedelser før hver kamp. Vi havde et fælles forberedelsemøde hver formiddag, hvor vi kiggede på, hvad vores respektive modstandere kunne finde på at spille. Derefter kunne man så fortsætte med sine egne forberedelser, inden dagens runde gik i gang kl. 15.

  

Rusland var klart det stærkeste hold. De vandt alle deres kampe, og deres førsteplads var sikret allerede før sidste runde. De havde kun tre tabspartier i hele turneringen, hvoraf GM Balashov på 1. bræt tegnede sig for de to. Havde det været tilbage i Sovjet-tiden, var han nok ved hjemkomsten blevet indkaldt til en kammeratlig samtale!

 

Var der ikke meget spænding om førstepladsen, så var der til gengæld hård kamp om de næste pladsee mellem Sverige, Tyskland og Finland, som endte med at blive placeret i denne rækkefølge. Individuelt var der også andre end russerne, der imponerede. Der er grund til at nævne GM Rantanen, som i øvrigt er en helt anden type end den noget hærget udseende Westerinen og snildt kunne gå for at være en hel del yngre end sine 69 år. Det var ikke, fordi der var så meget spræl i hans partier, som ofte var lange, men han spillede uhyre sikkert og var vist ikke i nærheden af at være i tabsfare i nogen af sine partier. Han scorede 7,5/9 på Finlands 1. bræt.

 

I juniorrækken (+50) var der tæt opløb mellem Rusland og Kroatien, som begge stillede op med fire GM. De spillede 2 - 2 indbyrdes og vandt deres øvrige kampe suverænt. Rusland tog førstepladsen på en anelse bedre korrektion. Rækken havde kun deltagelse af 13 hold. Det var i det hele taget ærgerligt, at der i begge rækker ikke var flere deltagende hold, for det betød, at der i mange kampe ikke var meget tvivl om udfaldet pga. store stykeforskelle mellem holdene. En af grundene til den svigtende deltagelse kan have været den lidt akavede geografiske placering af turneringen. Det var ikke ligefrem det nemmeste sted at rejse til.

 

Under en lang turnering sker der altid pudsige ting. En dag fandt Morten således nogle dametrusser liggende på sin balkon. De fyldte faktisk en god del af arealet, for i flg. Mortens beskrivelse, som jeg skal undlade at gengive her, var der tale om mindst en størrelse XXXL. Vi havde observeret nogle damer, som godt kunne være kandidater til den størrelse, så en god forklaring syntes påkrævet. Morten mente, at trusserne måtte være faldet ned fra balkonen ovenover, hvilket vi så - med nogen skepsis - foreløbig måtte tage til efterretning. Dagen efter kom Morten ude på sin balkon i samtale med sin nabo (Arne Bjørn Jørgensen fra det andet danske hold) om de fundne trusser. Deres seriøse, men noget højrøstede dialog om emnet, fik en mand til at læne sig ud fra balkonen ovenover og gøre krav på trusserne på sin kones vegne. Med et vellykket kast fik Morten så ekspederet dem op til manden. Dermed var det store trussemysterium opklaret, og diverse slibrige teorier kunne skrinlægges!

 

Denne historie blot til illustration af, at vi også havde det hyggeligt og fornøjeligt sammen, for det sociale element betyder en del, når man er samlet til en turnering i lang tid. Morten og Claes, som i øvrigt begge har stort kendskab til det danske skakliv, var meget behagelige og sympatiske personer at være sammen med. Preben og jeg regner da også med, at vi fortsætter samarbejdet ved kommende senior-holdturneringer. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvor og hvornår næste turnering (VM) finder sted, men der gik rygter om, at det bliver et sted i Polen en gang til foråret. Hvis man har den rette alder og interesse for sagen, kan man holde sig orienteret om seniorskak via DSU's hjemmeside.

         

Roskilde Skakklub
Vestergade 17
4000 Roskilde

mail : jebh2505@live.dk
tlf : 24681812
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.